Processen - fra boligdrømme til drømmebolig

Jeres nye hus skal rumme mange drømme og ideer. Nogle ideer bliver hurtigt opgivet; andre viser sig at være helt centrale. Vi giver jer inspiration, vejledning og modspil, og I finder ud af, hvad der er helt afgørende for at skabe det hjem, I ønsker.
I fællesskab finder vi de omdrejningspunkter, som definerer huset. Det hele bygger på den rigtige rådgivning og de rigtige tegninger. Lavenergihuse.net leverer begge dele; helt til den dag, I får nøglen.
Vores mål med samarbejdet er det samme hver gang: At vejen ind til jeres nye hjem bliver tryg, tillidsfuld og troværdig.

Processen hos lavenergihuse.net rummer mange detaljer, men er alligevel relativt enkel.
Vi giver plads til, at I kan drømme og styre retningen – samtidig med at I får det bedste ud af vores erfaring og ideer. Vi hjælper jer med at finpudse detaljerne, sortere i tilbuddene og bevare det økonomiske overblik, og vi håndterer håndværkerne og hverdagen på jeres byggeplads.
Vi er med hele vejen fra idé til indflytning – men I bestemmer kursen og tempoet.

Sådan gør vi:

Hvert eneste hus fra lavenergihuse.net er anderledes end det forrige. Men processen går altid gennem fire vigtige punkter, som undervejs kan overlappe og smelte sammen:

Inspiration og ideer – her hjælper vi med at:
Inspiration og ideer – her hjælper vi med at:
  • Analysere jeres behov
  • Gøre jeres drømme konkrete
  • Give jer inspiration og indsigt
  • Lave en realistisk tidshorisont
  • Skaffe et økonomisk overblik over jeres muligheder
Beslutninger og tegninger – her vil vi i fællesskab:
Beslutninger og tegninger – her vil vi i fællesskab:
  • Finde den arkitektoniske stil, der passer til jer – og til grunden
  • Forme en præcis plan for boligens størrelse, antallet af rum, daglig anvendelse m.m.
  • Placere huset rigtigt i forhold til sol, lys, terræn og udsigt
  • Vælge de rigtige materialer og leverandører
  • Lave skitseforslag, plan- og facadetegninger
Godkendelser og udbud – vi sørger for at:
Godkendelser og udbud – vi sørger for at:
  • Indhente byggetilladelse og evt. andre nødvendige godkendelser
  • Udarbejde og udsende udbudsmateriale til håndværkerne
  • Styre udbudsfasen, så I får skarpe og troværdige priser
  • Optimere projektet, så pris og produkt hænger sammen hele vejen
  • Udvælge håndværkere og samarbejdspartnere
Projektstyring og tilsyn – her er vores opgave at:
Projektstyring og tilsyn – her er vores opgave at:
  • Tage den løbende dialog med håndværkerne på byggepladsen
  • Bevare overblikket over hele byggefasen
  • Gøre hele processen så smidig og målrettet som muligt
  • Sørge for, at tidsplan og budget bliver overholdt
  • Holde jer løbende orienteret om forløbet
Kontakt os
 

Skriv en besked til os - så vender vi hurtigt tilbage til dig.

bubble